GYNLOOP - for patienter
Læs om hvordan du som patient kan bidrage til projektet GYNLOOP.
Projektets betydning for kvinder
Vi håber, at vores projekt vil bidrage til at revolutionere måden, vi undersøger for celleforandringer i livmoderhalsen på, da løsningen vil betyde hurtigere og mindre smertefuldt udredningsforløb (diagnostik og igangsættelse af behandling) og dermed reduktion af risikoen for udvikling af livmoderhalskræft.
Hvordan bliver du involveret?
Du bliver muligvis spurgt, om du vil deltage i projektet, hvis du henvises til kolposkopi. Det indebærer, at vi må bruge billeder fra din undersøgelse og visse oplysninger fra din journal (henvisningsårsag, alder, HPV-vaccine-status, svar på vævsprøver).
- Deltagelse er frivillig og påvirker ikke din behandling
- Billederne indeholder ingen personlige oplysninger og lagres sikkert
- Ingen kan identificere dig
Hvorfor er projektet vigtigt for dig?
Vi håber, i fremtiden at AI kan
- Gøre undersøgelsen mere præcis
- Mindske antallet af vævsprøver
- Gøre udredningsforløbet mindre ubehageligt og mere effektivt
Projektet foregår aktuelt på Svendborg, Odense Universitetshospital.
Link til samtykkeerklæring med kort patient information?
Vil du vide mere?
1. Hvad er formålet med projektet?
At forbedre undersøgelsen for celleforandringer med hjælp fra kunstig intelligens, så færre kvinder skal have unødige vævsprøver taget.
2. Er det farligt at deltage?
Nej. Deltagelse betyder kun, at vi må bruge billeder fra din kolposkopi-undersøgelse – og dine data behandles sikkert og anonymt.
3. Hvad betyder det, at der bruges kunstig intelligens i undersøgelsen?
Det betyder, at billederne fra din undersøgelse analyseres af en computeralgoritme, som er trænet til at genkende mønstre, der kan være tegn på celleforandringer. Algoritmen er et hjælpemiddel til lægen – ikke en erstatning.
4. Skal jeg gøre noget anderledes, hvis jeg deltager i projektet?
Nej. Undersøgelsen foregår på helt samme måde som normalt. Du bliver spurgt, om du vil give samtykke til, at billeder og enkelte oplysninger fra din journal må bruges til forskning.
5. Hvordan bruges mine oplysninger?
Kun billeder fra undersøgelsen og oplysninger som alder, screeningsresultat, evt. HPV-vaccination status, og histologiske svar fra undersøgelsen bruges. Alle data bliver anonymiseret og opbevaret sikkert i overensstemmelse med GDPR.
6. Kan I se, hvem jeg er, ud fra billederne?
Nej. Billederne viser kun livmoderhalsens overflade og indeholder ikke personlige eller identificerende oplysninger. Alt bliver anonymiseret, så det ikke er muligt at genkende dig.
7. Hvem har adgang til mine data?
Kun godkendte medlemmer af forskergruppen. Dine data vil aldrig blive delt uden for projektet eller brugt til kommercielle formål.
8. Hvorfor er det vigtigt at forske i dette?
Fordi kolposkopi i dag kan være upræcis og medføre unødvendige vævsprøver, som er smertefulde. Vores mål er at gøre undersøgelsen mere skånsom og samtidig sikre, at de rigtige kvinder får den rette behandling.
9. Hvad hvis jeg ikke vil deltage?
Det er helt frivilligt at deltage. Din undersøgelse og behandling vil være den samme, uanset hvad du vælger. Du kan også trække dit samtykke tilbage senere.
10. Hvor længe opbevares mine data?
Dine oplysninger vil blive opbevaret sikkert i mindst fem år efter projektets afslutning, som lovgivningen kræver.
11. Kan jeg få mere information?
Ja, du er altid velkommen til at kontakte projektteamet. Du kan finde kontaktoplysninger nederst på siden eller under “Kontakt”.
Kontaktinfo for patienter: [navn, telefon, email]